Hvad er Facebook-pixel?

Er du i tvivl om, hvilke annoncer der klarer sig bedst og vil du vide mere om, hvordan du leverer relevante annoncer til dine kunder – så skal du læse denne artikel der forklarer alt hvad der er værd at vide om Facebook-Pixlen. 

Med hjælp fra denne artikel kan du selv opsætte din Facebook-Pixel uden at du behøver hjælp fra en webside-udvikler. 

Mit navn er Kenneth Jonassen og jeg er specialist i Digital Marketing hos SEOhaj.

Måske er du stødt ind i muligheden for at installere og bruge en Facebook Pixel. Men ligesom som mange andre, så kan du have problemer med, at finde ud af hvad du kan bruge Pixlen til og hvordan du får det bedste ud af den.

Kenneth Jonassen

Specialist i Google Ads og Facebook Ads, SEOhaj

Hvad er Facebook Pixel for noget?

Kort fortalt, er Facebook Pixel er lille bitte stykke kode, som placeres på din hjemmeside. Med denne kode, kan du måle konverteringer fra dine Facebook-annoncer, du kan optimere annoncer, opbygge målgrupper og lave særlige retarget-målgrupper til brugere der tidligere har interageret med din hjemmeside.

Facebook Pixel fungerer ved at aflevere en cookie hos brugeren, og dermed sporer brugerne på din hjemmeside – så du kan nå ud til dem senere. Det er dette vi kender som retargeting.

Når du rammer brugerne med retarget-annoncer, kan du også bruge Facebook Pixel til at spore hvad de gør, når de kommer ind på din webside. På dén måde finder du ud af, hvilke annoncer der er mest effektive og samtidigt kan du gøre dine målrettede annoncer meget mere skarpe med højest mulig relevans.

Hvorfor er det en god idé med Facebook Pixel?

Med Pixel fra Facebook får du afsindigt vigtig viden og information fra dine brugeres adfærd, når de ser dine annoncer – og denne viden kan bruges til at skabe bedre indhold og Facebook-annoncer. Derudover kan du lave meget bedre målgrupper og gøre dine annoncer mere relevant og præcise med Facebook Pixel.

Når du giver pixlen lov til at spore handlinger der laves på dit websted, efter at de er kommet ind via en Facebook-annonce, kan du lave annoncer der rammer de målgrupper, der er mest tilbøjelige til at foretage en konvertering.

Selvom du ikke kører Facebook annoncer endnu, så vil jeg altid anbefale dig at installere Facebook Pixel. Det vil gøre dine muligheder meget bedre, når du en dag vælger at annoncere. Der er ingen grund til at vente med at indsamle data.

Hvordan bruges Facebook pixel

Hvordan virker det?

Lad os sige, at du har en annonce på Facebook og en bruger falder over din annonce og klikker på den, så de ender på din webside. Her køber brugeren et produkt fra din webshop.

Hvis du har Facebook Pixel installeret, så vil den nu rapportere, at der netop er sket en konvertering og denne information er nu kædet sammen med brugeren på Facebook. Vi ved altså, ved hjælp af Facebook Pixel – at en bruger fra Facebook, der har set din annonce – har foretaget et køb.

Med dén viden, kan vi nu bruge Facebook til at finde lignende kunder. Så snart vi har flere salg og konverteringer – kan Facebook begynde at danne et mønster af din nye målgruppe.

Des flere konverteringer der sker på din hjemmeside, des bedre vil Facebook blive bedre til at levere dine annoncer til folk, der er mest tilbøjelige til at købe. Denne del kaldes for konverteringsoptimering og både Facebooks- og Googles algoritmer er virkeligt dygtige til denne del.

Facebook Pixel kan også hjælpe dig med at målrette dine annoncer mod kunder, der har vist en interesse for et af dine produkter. Enten ved at klikke på annoncen eller ved at se på den. Nogle er måske endda gået så langt som at tilføje produktet til indkøbskurven, før de besluttede at opgive det og annullere købet.

Da Facebook Pixel hele tiden overvåger hver eneste handling på websiden, vil du nemt kunne opdage hvilke produkter der har tiltrukket sig mest interesse fra brugerne. Har de ikke købt noget endnu, men har udvist en særlig interesse, så er det oplagt at vise dem en retarget-annonce.

Lokal SEO Aarhus

Konverteringer på tværs af enheder

Det gode spørgsmål er, om Facebook Pixel også måler på tværs af enheder?
Prøv at forestille dig, at din kunde ser din annonce på mobiltelefonen, mens han står i kø i en bank. Lad os sige, at kunden ikke konvertere på den første annonce han ser.

Men hvis han nu går tilbage til kontoret, samme dag og køber produkterne på computeren – måler Facebook Pixel så både besøget fra mobiltelefonen i banken og fra computeren på kontoret?

Ja, det gør den. Den tilknyttes nemlig brugerens profil på Facebook. Det er ikke en profil du kan se – men Facebook kender adfærden og kobler de to besøg på websiden sammen.

Sådan opretter du en Facebook-pixel

Du kan oprette og implementere Facebook Pixel fra Ads Manager:

  • Gå til Pixel-sektionen
  • Klik på ‘Opret en Pixel’
  • Indtast et navn til din Pixel
  • Klik på ‘Installer Pixel nu’
  • Kopiér basiskoden for Pixel og indsæt den mellem tags på hver webside eller i din hjemmeside-skabelon for at installere den på hele din webside

Hvis du vil holde styr på forskellige slags handlinger på bestemte sider, skal du tilføje ‘begivenheder’ til den specifikke side.

Du skal være opmærksom på, at du kun skal tilføje én Facebook Pixel pr. konto, men du kan sagtens udnytte muligheden for at tilføje flere begivenheder til din Pixel – på forskellige sider.

Jeg vil anbefale dig, at bruge ‘Pixel Helper’, der er et supergodt værktøj, der hjælper dig med at kontrollere og validere din Facebook Pixel. Med Pixel Helper kan du kontrollere, om din Pixel fungerer korrekt, du kan fejlfinde problemer og lære, hvordan du forbedrer ydeevnen.

Har du brug for mere hjælp til at konfigurere din Facebook Pixel? Klik her.

Succesfulde virksomheder vi  har hjulpet med online annoncering

Pause Studio logo
Illuhair logo
LoSoCoFashion logo
Stinne Holm logo
DiveMaui logo
Smurfit Kappa Systemkassen logo
Sultan Tæpperens logo
Bramming Electronic logo